Sådan bager du julens bedste brunkager

De er meget nemme at bage, og så brunkagerne den helt rigtige smag af dansk jul. Tilpas krydrede og meget sprøde. God bagelyst.
Du får ca. 180 stk. ud af denne mængde.
Du skal bruge:
250 g smør
125 g mørk sirup
250 g sukker
500 g hvedemel
6 g nelliker
6 g kanel
20 g hasselnøddeflager
20 g mandelflager
6 g potaske
38 g vand
Sådan gør du:
Smør vejes af i en gryde sammen med mørk sirup sukker. Smeltes ved middel varme.
Kom hvedemel i skålen til røremaskinen sammen med stødte nelliker, kanel, hasselnøddeflager, mandelflager, potaske og vand.
Kom også indholdet fra gryden ved og rør det sammen med kagespartel i 3-4 minutter indtil dejen er samlet.
Tag dejen ud på køkkenbordet, saml den og del den i tre lige store stykker.
Tril hvert stykke dej til pølser på cirka 20 centimeters længde, og læg dem derefter i fryseren 60 minutter.
Skær derefter dejen ud i tynde skiver med en skarp kniv, og læg brunkagerne på bageplade med bagepapir. Du kan have 30 brunkager på hver plade.
Bag brunkagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader over- og undervarme i 8-10 minutter.
Køl brunkagern af på en rist, hvor de bliver knasende sprøde.
Opbevaring
De afkølede brunkager opbevares i en kagedåse, hvor de kan holde sig friske i flere uger.
Opskriften er udviklet af Holger Rørby Madsen fra Madens Verden, der er en af Danmarks største hjemmesider med opskrifter på mad, kager og meget andet.






Accepter kun nødvendige cookies